Sæt fokus på overgangen fra børnehave til skole
I Danmark starter mere end 60.000 børn i 0. klasse hvert år1. I daginstitutionerne er børnene vant til et stort pædagogisk fokus på mad og måltidet - hvor begge dele bliver opfattet som sociale og læringsorienterede aktiviteter i den pædagogiske hverdag. Desuden er der i mange institutioner afsat god tid til måltidet2. Det skaber tryghed og glæde, når maden spises sammen med det pædagogiske personale, der sætter gode rammer for måltidet.
Men mange nye skolebørn og nye skolefamilier oplever store ændringer, når børnene starter i skole - særligt i forhold til mad- og måltidssituationen:
-
Børnene skal have madpakker med hver dag.
-
Der er ændrede rammer omkring måltidet; bl.a. varer frokostpausen i mange skoler kun 15 minutter3.
-
Der stilles store krav om selvstændighed og selvhjulpenhed.
-
Der er oftest én voksen ad gangen blandt børnene.
Den Magiske Madkasse
I materialet 'Den Magiske Madkasse' introduceres børnene for de fire Supergnaskere Chili, Avi, Juicy og Kiwi, som hver især besidder en særlig superkraft, der relaterer sig til mad og måltidet.
Materialet henvender sig både til storbørnsgruppen i daginstitutioner samt til indskolingen, og det kan anvendes i kombination med det øvrige brobygningsarbejde mellem institution og skole, ligesom det kan bruges i de første år i indskolingen.
Den Magiske Madkasse sætter fokus på overgangen fra børnehave til skole, og legene og de pædagogiske aktiviteter i materialet hjælper børnene med at blive parate i forhold til at agere i nye rammer omkring måltidet samt i forhold til, at de skal have madpakke med i skole.
Og forhåbentlig kommer børnene til at tage Supergnaskernes slogan til sig og råbe højt i kor: HVA' KA' VI LI' - MADMAGI!
Her på siden kan du læse meget mere om materialet, bestille brætspillet, downloade print-selv aktiviteter og et lille opgavehæfte til 0.-1. klasse, quizze med om fede klassepræmier i konkurrencen og meget mere.
1. Ifølge Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik startede 60.236 børn i 0. klasse i skoleåret 2021/2022.
2. Elversen, J. D & Sabinsky, M. (DTU Fødevareinstituttet) (2011).
3. Undersøgelse foretaget af Mejeriernes Skolemælksordning i 2017 blandt 600 grundskoler.
Bestil gratis materialer
Som lærer, pædagog eller kostansvarlig kan du bestille Den Magiske Madkasse gratis til institutionen eller skolen.
Gå til bestilling