Børn, mad og måltider i indskolingen

Den Magiske Madkasse arbejder ligesom De Fem Råd om Måltidet fra Fødevarestyrelsen¹ med en forståelse af, at:

“...det gode måltid skaber glæde, nydelse, samvær, trivsel og lyst til at spise sundt.”

Spisepauserne i skolen handler altså om mere end sund mad og mætte maver. Den Magiske Madkasse hjælper med til at prioritere og arbejde med klassefællesskabet for at skabe trivsel og en god klassekultur for de nye børnehaveklasser.
Læringsaktiviteterne i Den Magiske Madkasse er bygget op som undersøgelsesbaserede aktiviteter med fokus på samarbejde og fællesskabet omkring klassen.
Ved hjælp af læringsaktiviteterne i materialet eksperimenterer, oplever og undersøger eleverne. På den måde skabes der mulighed for, at eleverne reflekterer over og forholder sig til egne madpakker og klassens spisepause. Det er hverdagsemner, som eleverne kan forholde sig til, og på den måde bliver undervisningen virkelighedsnær og øger elevernes handlekompetence.

Hvordan kan man arbejde med spisepausen og klassens måltidskultur?

Aktiv deltagelse og involvering er centrale elementer, når man ønsker en succesfuld sundhedsformidling til børn². Det er derfor vigtigt at inddrage eleverne og lytte til deres bidrag omkring madpakker og spisepausen. Det skaber engagement og glæde, når eleverne bliver hørt og er med til at bestemme.

I læringsaktiviteterne i Den Magiske Madkasse bliver eleverne udfordret ved at skulle forholde sig til deres egne spisepauser, sundhed, smag og trivsel. Eleverne oplever ægte involvering, når de tages med på råd, og når de føler, de har reel indflydelse på rammerne om spisepausen og klassens måltidskultur. Et selvstændigt og lystbetonet forhold til mad og måltider³ starter med en forståelse af og bevidsthed om sig selv.

Mad- og måltidsfællesskaber

Forskning viser, at børn oplever et større fællesskab, når skoler har fokus på mad og/eller måltider - måltidsfællesskabet bidrager til at styrke relationerne mellem måltidets aktører⁴.

DCA rapporten “Rammer for mad og måltider i skolen” fra 2018 konkluderer bl.a., at:

• Måltidsrammerne har betydning for elevernes fysiske, sociale og mentale sundhed - herunder lyst til at spise sundt, læringsforudsætninger samt social og faglige trivsel.

• Sund mad kombineret med gode måltidsrammer muliggør sunde madvaner, som på flere måder har en positiv betydning for elevers læringsforudsætninger.

• Læreren spiller en central rolle for det gode frokostmåltid.

• Når eleverne involveres i ændringer af klassens måltidsrammer, fører det til bedre social trivsel.

Kilder: 
1. https://altomkost.dk/fileadmin/user_upload/altomkost.dk/Maaltidsmaerket/Plakat_5raad.pdf
2. Wistoft (2008) i: Liv i Skolen 10, s. 46-53
3. Smidt, S., & Rasmussen, K. (2001). Spor af børns institutionslivs. Unges beretninger og erindringer om livet i børnehaven. Hans Reitzels Forlag
4. Thestrup, Lynggaard og Zangenberg (2017). Når mad og dannelse går hånd i hånd i skolen - inspiration til hvordan danske skoler kan praktisere maddannelse.