Didaktiske pejlemærker: 

Madklogskab, Madmod, Madfællesskab og Madglæde

Den Magiske Madkasse arbejder med fire didaktiske pejlemærker:

• Madklogskab

• Madmod

• Madfællesskab

• Madglæde

Disse pejlemærker materialiseres ved hjælp af de fire Supergnaskere , som optræder gennem hele materialet i de historier, der er knyttet til læringsaktiviteterne. Supergnaskerne inviterer eleverne med og opfordrer til deres deltagelse. De bruges til at sætte fokus på de didaktiske pejlemærker og er med til at skabe en levende fortælling, som eleverne kan forholde sig til, og som skaber motivation til at lære.

Når pejlemærkerne sættes i anvendelse, støtter de altså eleverne i at udvikle maddannelse - så de bliver i stand til at træffe kvalificerede mad- og måltidsvalg.

Lærebenzin

I Den Magiske Madkasse i børnehaven bruger materialet begrebet Legebenzin. I indskolingsmaterialet anvendes begrebet Lærebenzin som en måde at tale om mad, der giver energi til at lære. Børn lærer mest, når de tænker kreativt og kombinerer forskellig slags viden på nye måder¹.

“ Vi vil gerne lære børnene at tage stilling, at begrunde og at bruge deres smag i den stillingtagen. Hvis børn ikke er bevidste om, at de aktivt kan bruge deres egen smag, bliver de vant til at blive styret. I værste fald bliver de passive og ligeglade eller ulystne ift. hvad de spiser .”²

Leg og undersøgelser af mad og måltider
Fra omkring 8 års alderen udvikler børn en kognitiv basisforståelse. Her bliver de i stand til at tænke og agere rationelt samt forstå konsekvenser og kompleksitet. Netop i denne alder kan børn derfor reflektere over og forholde sig kritisk til mad og måltider.

Smag er individuelt og mangfoldigt. Forskning viser, at børn derfor ikke skal presses til at smage på noget, de ikke har lyst til. Det virker ikke - tværtimod! Hvis vi voksne presser børn til at spise op eller spise mad, de ikke har lyst til, forstyrrer vi deres naturlige læringsproces. Samtidig risikerer vi også, at børns modstand overfor den pågældende madvare forstærkes.

Det betyder meget, at stemningen omkring måltidet er rar og positiv. Leg, berøring og udforskning af forskellige typer mad er vigtigt for at minimere utrygheden for nye og ukendte madvarer³.

Forskning viser, at:

• børn gerne vil smage og spise, hvis der er en positiv stemning omkring måltidet⁴

• formidling og information om sundhed påvirker ikke børn⁵

• en eksperimenterende tilgang med fokus på praktiske erfaringer og sjove aktiviteter, herunder smagning, kan forbedre børns forhold til og indtag af frugt og grønt⁶

• en inddragende smagspædagogik med fokus væk fra sundhedsfiksering giver nysgerrige børn⁷

Børns leg og undersøgelser af forskellige teksturer i mad har betydning for minimering af madneofobi⁸. Herudover hjælper gentagelser og variation i de madvarer, børn præsenteres for⁹. Derfor skal børn have mulighed for at undersøge mad - og måske fravælge den. På sigt vil børnenes nysgerrighed tage over - og mødet med det nye bliver positivt.

Voksne som rollemodeller

Voksne er rollemodeller for børn!
Forskning viser, at rollemodellers spise-, måltids- og smagspræferencer er mere afgørende end f.eks. verbale opfordringer til at spise sundt.
I selve spisesituationen er den voksne altså en vigtig rollemodel. Hvilken mad, den voksne spiser, og hvordan den voksne spiser og omtaler maden, påvirker børnene. Et forskningsprojekt viser, at hvis en lærer placerer et stykke frugt på sit bord og spiser det foran sine elever, bevirker det, at eleverne spiser mere frugt – endda et år efter forsøget sluttede¹⁰.
En rollemodel guider frem for at anvise¹¹. I stedet for at fortælle eleverne, hvad de skal eller ikke skal spise, bør man gå forrest som det gode eksempel.

Kilder:
1: Grabowski, D., & Aagaard-Hansen, J. (2011). SUNDHEDSTEATER FOR BØRN (p. 56)
2. http://www.smagforlivet.dk/artikler/forskere-slip-b%C3%B8rnenes-smag-fri
3. Lafraire et al. (2016). Food rejections in children: Cognitive and social/environmental factors involved in food neophobia and picky/fussy eating behavior. Appetite 96, pp. 347-357
4.+5. Benton, D. (2004). Role of Parents in the Determination of the Food Preferences of Children. I: International Journal of Obesity. 28, 858-869
6. Heim, S., J. Stang, M. Ireland (2009). A Garden Pilot Project Enhances Fruit and Vegetable Consumption among Children. I: Journal of the American Dietetic Association, 109, 1220-1226
7. Leer, J. og Wistoft K. (2015). Mod en smagspædagogik. Odense: SDU Press
8. Van der Horst et al. (2016). Picky eating: Associations with child eating characteristics and food intake. Appetite 103, pp. 286-293
9+10. Ventura & Worobey (2013). Early Influences on the Development of Food Preferences (a review). Current Biology 23, pp. 401–408
11. Sepp, H., Abrahamsson, L. & Fjellstrom, C. (2006). Pre-school staffs’ attitude towards foods in relation to the pedagogic meal. International Journal of Consumers Studies, 30 (2), 224-232