Indhold i Den Magiske Madkasse
til indskoling
Den Magiske Madkasse er et gratis materiale og en praktisk værktøjskasse, der indeholder en række materialer til både lærere og skolepædagoger.
Når du bestiller Den Magiske Madkasse får du følgende tilsendt som fysisk materiale:
PÆDAGOGISK VEJLEDNING
Den pædagogiske vejledning indeholder baggrundsviden om Den Magiske Madkasse.
Materialet er bygget op omkring fire didaktiske pejlemærker:
Madklogskab, Madmod, Madfællesskab og Madglæde, som udfoldes i den pædagogiske vejledning.
Her beskrives også hvordan materialet tænker Fælles Mål for børnehaveklassen, 1. og 2. klasse ind i læringsaktiviteterne.
KATALOG MED LEGE OG PÆDAGOGISKE AKTIVITETER
I kataloget beskrives lege- og læringsaktiviteterne.
De er inddelt efter de fire didaktiske pejlemærker, som hver har en introhistorie om Supergnaskerne tilknyttet.
REKVISITTER TIL LÆRINGSAKTIVITETERNE:
MADKASSEPLADER
Spilleplader med ikoner på den ene side - som svarer til de fem kategorier i Madpakkehånden samt drikkevarer. På den anden side er billeder af madvarer i de forskellige kategorier.
MADKORT
Kort med billeder og sjove fakta om mad, som svarer til de fem kategorier i Madpakkehånden samt drikkevarer.
MADHJULET
Lykkehjul med seks felter - et for hvert af de fem kategorier i Madpakkehånden samt drikkevarer.
SMAGEHJULET
Lykkehjul med seks felter - et for hver af de fem sanser samt en ekstra for hele kroppen.
SMAGSBRIKKER
Brikker med Supergnaskerne
ELEVMATERIALER
På denmagiskemadkasse.dk finder du gratis elevmaterialer, der kan printes og bruges i klassen.
Andre materialer i Den Magiske Madkasse
BREVE FRA SUPERGNASKERNE TIL ELEVERNE
- I det første brev bliver eleverne en del af fortællingen og Supergnaskernes magiske univers.
- Det andet brev skal bruges midt i forløbet som en peptalk fra Supergnaskerne til eleverne om at fortsætte det gode arbejde.
- Det tredje brev skal læses for eleverne når de er færdige med forløbet.
INSPIRATIONSMATERIALE FRA FØDEVARESTYRELSEN
- Folder Gi’ madpakken en hånd
- Plakat Fem råd om måltidet
KLISTERMÆRKER
Ark med klistermærker
PLAKATER
Plakater med Supergnaskerne til at hænge op i klassen.