Hvordan kan du arbejde med børn om mad og måltider?

Når man arbejder med børn om mad og måltider, må man skabe rammer for kreative aktiviteter, hvor børn stimuleres og udvikler deres erkendelse, omverdensforståelse, sansebevidsthed og kritisk stillingtagen. På den måde udvikler børnene kompetencer til at træffe begrundede madvalg.

Læring under måltidet sker i høj grad gennem legen¹ og smagen². Lege med mad og måltider forstærker børns lyst til at prøve nye smage³.

Forskning viser, at:

• Børn gerne vil smage og spise, hvis der er en positiv stemning omkring måltidet⁴.

• Formidling og information om sundhed påvirker ikke børn⁵.

• En eksperimenterende tilgang med fokus på praktiske erfaringer og sjove aktiviteter, herunder smagning, kan forbedre børns forhold til og indtag af frugt og grønt⁶.

• En inddragende smagspædagogik med fokus væk fra sundhedsfiksering giver nysgerrige børn⁷.

Smag er individuelt og mangfoldigt. Derfor skal børn ikke presses til at smage på noget, de ikke har lyst til. Det virker ikke - tværtimod! Hvis vi voksne presser børn til at spise op eller spise mad, de ikke har lyst til, forstyrrer vi deres naturlige læringsproces. Samtidig risikerer vi også, at barnets modstand overfor den pågældende madvare forstærkes.

Hav fokus på, at børn skal eksponeres for nye madvarer mange gange, før de måske får lyst til at smage på det. Eksponering betyder ikke nødvendigvis, at børnene skal spise den nye mad – måske det bare skal ligge på tallerkenen, så børnene kan se, dufte og måske mærke på det.

Rollemodellers betydning

Voksne er rollemodeller for børn. Forskning viser, at rollemodellers spise-, måltids- og smagspræferencer er mere afgørende end f.eks. verbale opfordringer til at spise sundt. En rollemodel skal guide frem for at anvise⁷. I stedet for at fortælle børnene, hvad de skal eller ikke skal spise, bør man gå forrest som det gode eksempel.

Stemningen omkring måltidet skal være rart og positivt. Leg, berøring og udforskning af forskellige typer mad er vigtigt for at minimere utrygheden for nye og ukendte madvarer⁸.

Når børn ikke vil smage

Det er ikke ualmindeligt at opleve børn, som ikke vil smage eller spise visse fødevarer. I nogle tilfælde er der direkte tale om madneofobi, som er angst for ukendte og nye madvarer.

Når børn er i 2-5 årsalderen, begynder de at kunne forholde sig kognitivt til madvarer⁹, og derfor bliver de ofte skeptiske over for mad, de ikke kender.

Børn skal have mulighed for at undersøge mad - og måske fravælge den. Det skaber mulighed for, at børnenes nysgerrighed tager over, og mødet med det nye bliver positivt.

Børns leg og undersøgelser af forskellige teksturer i mad har betydning for minimering af madneofobi¹⁰. Herudover hjælper gentagelser og variation i de madvarer, børn præsenteres for, i forhold til minimering af madneofobi¹¹.

Karen Wistoft, som er professor i smag, madkundskab, læring og trivsel ved Aarhus Universitet, siger, at det ikke er holdbart at tvinge eller lokke børn til at spise på en bestemt måde. Hun mener derimod, at børnene kan selv - hvis de får lov:

“Vi vil gerne lære børnene at tage stilling, at begrunde og at bruge deres smag i den stillingtagen. Hvis børn ikke er bevidste om, at de aktivt kan bruge deres egen smag, bliver de vant til at blive styret. I værste fald bliver de passive og ligeglade eller ulystne ift. hvad de spiser¹².”

Legebenzin

Børn undrer sig, er nysgerrige og stiller spørgsmål. Legene og de pædagogiske aktiviteter i Den Magiske Madkasse bygger på eksperimenter, oplevelser og undersøgelser.

Materialet bruger begrebet Legebenzin som en måde at tale om mad, der giver energi til at lege og lære. Børn lærer mest, når de tænker kreativt og kombinerer forskellig viden på nye måder¹³.

I materialet øver børnene sig på konkrete, sanselige og kropslige måder i:

• “hvad nu hvis…?” tænkning

• at kategorisere mad i kendte systemer

• at udforske og sætte ord på smag og sanseoplevelser med nye typer mad

• at tilpasse sig forskellige madsituationer som f.eks. forskel på hverdag og fest, traditioner, etc.

Disse kompetencer får børnene brug for, når de starter i skole som en del af deres udvikling mod selvstændighed og reflekterede madvalg.

Nysgerrighed, glæde og mod

Omdrejningspunktet for Den Magiske Madkasse er børns nysgerrighed, glæde og mod.

Derfor er Den Magiske Madkasse bygget op med undersøgelsesbaserede lege og pædagogiske aktiviteter. Det får børnene til at reflektere over og udvikle sig i forhold til mad, smag, fællesskab og selvhjulpenhed. Et selvstændigt og lystbetonet forhold til mad og måltider¹⁴ starter med en forståelse af og bevidsthed om sig selv.

Det er vigtige kompetencer at have når man starter i skole, da rammen omkring måltidet - og for mange børn også maden, de spiser - ændrer sig. Børnene skal være parate til at træffe selvstændige valg og handle selvhjulpent, når de går i skole - og det hjælper legene og de pædagogiske aktiviteter i materialet hen imod.

Kilder: 

1. Ahlmann (2010); Bae, (2009); Brunosson (2012); Sepp, Abrahamsson, & Fjellstrom (2006); Smidt (2012), 2. Wistoft & Qvortrup (2018), 3. Demas, 1998; Sepp et al. (2006), 4. Benton (2004), 5. Benton (2004), 6. Heim et al. (2009), 7. Leer og Wistoft (2015), 8. Sepp (2006), 9. Lafraire et al. (2016), 10. Pliner (1994), 11. Van der Horst et al. (2016), Lafraire et al. (2016), 12. Ventura & Worobey (2013),
13. http://www.smagforlivet.dk/artikler/forskere-slip-b%C3%B8rnenes-smag-fri, 14. Grabowski & Aagaard-Hansen (2011), 15. Smidt & Rasmussen (2001)