Madmagi i Hareskoven

Den Magiske Madkasse har styrket børns glæde for mad, smag og fællesskab i Børnehuset Valhalla ved Hareskoven. Den kostansvarlige står for formidlingen af ’madkassens’ indhold. Det fungerer godt.

”1-2-3! Hvad kan vi li’? Madmagi!”

Slagsangen fra Den Magiske Madkasse høres tit højt og glædesfyldt fra legepladsen i Børnehuset Valhalla i Ballerup. Det siger pædagog Eva Rasmussen:

”Børnene lever sig virkelig ind i ’Madkassens’ magiske univers. Fortællingerne om Supergnaskerne Avi, Chili, Juicy og Kiwi har øget deres viden og interesse for mad og madlavning.”

Desuden har arbejdet med Den Magiske Madkasse styrket fællesskabsfølelsen i Børnehuset, selv i en tid med corona.

”Vi hører ofte børnene tale om Supergnaskerne og ser dem lege lege fra ’Madkassen’. Og selv om restriktionerne forhindrer dem i at spise sammen i større grupper, ved de, at deres kammerater spiser samtidig. På den måde binder maden børnene sammen,” siger Eva Rasmussen.

Alle børn er med

’Madkassen’ henvender sig primært til de ældste børn i førskolealderen, men i Børnehuset Valhalla deltager alle institutionens 3-6-årige børn i dens lege og aktiviteter. Det sker i 20-30 minutter lange forløb ved middagstid tre gange om ugen, hvor Børnehusets 100 børn er fordelt i fem grupper.

”Det er med til at styrke børnenes kendskab til hinanden, at vi arbejder på tværs af aldersgrupperne,” siger Eva Rasmussen.

I Børnehuset har den kostansvarlige, diætist samt krops- og psykoterapeut Leela Jung, ansvaret for at arbejde med ’Madkassen’. Det ser Eva Rasmussen som en stor fordel:

”Døren til køkkenet er altid åben, så børnene er ofte ude for at hjælpe til og se, hvad der foregår. Det har givet dem en interesse for mad og madlavning, og desuden kender de Leela – og omvendt – og ved, at hun kan en masse med mad og måltidsoplevelser.”

En ekstra fag- og ressourceperson

For at kunne forberede sig til opgaven fik Leela Jung bevilliget ekstra timer til at sætte sig ind i materialet i Den Magiske Madkasse og mulighed for at afspadsere dem. Derpå introducerede hun ’Madkassens’ univers med de fire Supergnaskere for institutionens pædagoger og børnegrupper på en række møder. Selv om der ikke er krav om, at pædagogerne skal sætte sig ind i ’Madkassen’, har flere af dem gjort det.

”Den viden styrker både mit og deres arbejde,” påpeger Leela Jung.

Hun forbereder hver aktivitet – køber ind og gør materialer og redskaber klar – og formidler den i de enkelte grupper.  

”At have mig som ansvarlig for ’Madkassen’ sparer tid for pædagogerne og giver dem tid til at fokusere på børnene. Desuden får de en ekstra fag- og ressourceperson, der kan bidrage til at udvikle børnegruppen. I forløbene i grupperne er pædagogerne med som ’assistenter’ og får gejst og inspiration til selv at igangsætte aktiviteter om mad, der tager udgangspunkt i de fire Supergnaskeres superkræfter,” forklarer Leela Jung.

Øget kreativitet og motivation

Pædagog Eva Rasmussen nikker bekræftende. Hun har fået flere gode ideer til på egen hånd at arbejde med mad og temaerne, der knytter sig til Supergnaskerne.

”Børnene elsker dem, og det øger deres motivation. I min gruppe har vi fx lavet gulerodssuppe, hvor vi havde fokus på supergnaskeren Kiwi og fællesskabet. Vi lavede retten sammen og delte maden ud til de andre børnegrupper,” siger Eva Rasmussen.

I en anden gruppe har pædagogerne stået for at forberede blindsmagning med fokus på Chili og madmod. Denne aktivitet blev bredt ud til de andre børnegrupper.

”Ved at arbejde ud fra fx madmod og fællesskab repræsenterer vi som personale også de kvaliteter, som Supergnaskerne har. Og vores kreativitet og ideer vokser individuelt og fælles,” siger Eva Rasmussen.

Tid til iagttagelse

I forløbene med ’Madkassen’ iagttager Leela Jung børnenes reaktion på aktiviteterne. Hvad skete der undervejs? Hvor er de særligt sensitive i deres sanser, og hvor er de sansestærke? Hvordan har de det med kropsberøring af en voksen og af hinanden, når madkassemassage er på programmet? Hvordan fungerer de i fællesskab? Hvor gode er de til at samarbejde, lytte og give plads til hinanden?

”Det er refleksioner, som pædagogerne og jeg taler om og tager med i vores videre arbejde og udvikling af børnene,” siger Leela Jung.

Glade forældre

Også i forhold til den hjemlige spisning har ’Madkassen’ en positiv effekt. Pædagogerne tager ofte billeder fra forløbene og skriver til forældrene i børneintra, at Supergnaskerne har været forbi, og at fokus fx lå på madklogskab eller madglæde.

Det har ført til samtaler om mad – og Supergnaskerne – mellem børn og forældre.

”Flere børn har talt om det derhjemme, og forældre er kommet til mig og har sagt, at det, vi laver, er helt fantastisk, at deres børn tør smage på mad derhjemme, og at de får en erfaring og forståelse af de superkræfter, som Supergnaskerne repræsenterer,” siger Leela Jung.