Madfællesskab
Det pædagogiske pejlemærke madklogskab sætter fokus på:
-
Gode måltidsoplevelser
-
Fællesskab
-
Selvhjulpenhed
Kiwi
Supergnaskeren Kiwi står for madfællesskab. Kiwi elsker at spise sammen med andre, og jo større en flok, jo bedre. Det er derfor, han har myren på sin dragt. Myrer er altid en del af en kæmpe flok. For ham er der ikke noget mad, der er bedre end andet, og han synes, det er SÅ spændende at se, hvad andre spiser. Det sjoveste han ved er at dele sin mad, og han kan sidde ved bordet i timevis og hygge sammen med sine venner. Hans superkræfter er, at han med et fingerknips kan samle alle omkring bordet på et splitsekund.
Måltidet som et socialt fællesskab
Madfællesskab handler om, at børn indgår i vigtige sociale fællesskaber i måltidet.
I måltidet får børn en oplevelse af et medansvar for fællesskabet, for når vi spiser mad sammen, skaber det oplevelsen af ligeværdighed mellem os. Maden og måltidet er altså et rum for fællesskabet, hvor vi oplever andres individualitet og smag. Derfor har måltidet stor betydning for trivsel, som et udtryk for et velbefindende, der giver følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved at være sammen med andre.
Forskning viser, at børn og unge især godt kan lide at prøve nye madvarer og udforske deres smagssanser, når de er i en social kontekst sammen med venner1 . Børns smagspræferencer ændrer sig, når de spiser sammen med børn, der kan lide andre madvarer end dem, de selv foretrækker. Det sker især efter 7-årsalderen2. Venner og kammerater har altså betydning for børns valg af mad.
Rammer om det gode måltid
En god måltidspædagogik kan skabe sammenhæng mellem mad og pædagogik og sikre gode måltider hver dag. Fødevarestyrelsen har lavet guiden Rammer om det gode måltid3. Det er officielle anbefalinger, som er baseret på praksisnær forskning fra Aarhus Universitet. Guiden har inddraget feedback fra daginstitutioner. Den kan bruges både i daginstitutioner med madpakker og med madordning. Guiden kan findes her.
I anbefalingerne er der fokus på fem gode råd om det gode måltid:
-
måltidet har plads til leg og læring
-
måltidet styrker selvhjulpenhed
-
måltidet rummer forbilleder
-
måltidet er fuldt af smag
-
måltidet involverer forældrene
Følges disse råd, skaber det:
-
engagerede, madmodige børn der trives og kan selv
-
måltidsfællesskaber der udvikler sociale kompetencer
-
et pædagogisk rum med plads til nysgerrighed og nærvær
Kilder
1. Nørgaard et al. (2014)
2. Nørgaard et al. (2013)
3. Fødevarestyrelsen (2018)
Lege om Madfællesskab
Børn bruger leg i alle aspekter af deres liv. Børns læring sker i høj grad via leg - og gennem leg bevarer børn et lystfyldt forhold til mad. Børn bruger leg til at udforske og forstå deres verden. Derfor skal børnene have mulighed for at lege med maden. På den måde øges børnenes lyst til at prøve nye smage.
Kataloget Lege og Pædagogiske Aktiviteter i Den Magiske Madkasse indholder en række aktiviteter, der har til formål at styrke børnenes madfællesskab.
Du kan downloade ekstra eksemplarer af Kataloget Lege og Pædagogiske Aktiviteter her.
Læringsmål
At børnene bliver styrket i en inkluderende måltidskultur præget af:
• respekt og tolerance over for hinandens forskellige smag og spisevaner
• tryghed ved fælles ritualer omkring måltiderne
• fællesskab og glæde ved at spise sammen
Læreplanstemaer
Madfællesskabslegene egner sig især til at arbejde med:
• Kommunikation og sprog
• Krop, sanser og bevægelse
• Kultur, æstetik og fællesskab
• Social udvikling
Lege og pædagogiske aktiviteter om Madfællesskab
Kataloget indholder følgende lege, som du nemt kan tilpasse til din egen børnegruppe:
-
Madkasse Stopdans (se film nedenunder)
-
Madkasse massage
-
Suppen simrer
-
Når vi spiser sammen
-
Det bedste ved vores madpakker