Madmod

Det pædagogiske pejlemærke madmod sætter fokus på:

• Sanser

• Mod til at prøve noget nyt

• Eksperimenter og undersøgelser

• Smagspræferencer

Chili

Supergnaskeren Chili står for madmod. Chili ved, at næsten alt kan smage godt, og hun går hele tiden forrest, når der skal prøves noget nyt. Bjørnen på  hendes dragt viser, at hun er modig og stærk, men hun kunne aldrig finde på at gå i hi ligesom den. Hun er altid i gang med at finde nye og spændende ting, hun kan spise og er fløjtende ligeglad med, hvad andre synes om det, hun putter i munden. Hendes superkræfter er, at hun tør spise alt.

Madmod og sanser

Madmod handler om at have modet til at lege og eksperimentere med nye og ukendte smagsoplevelser. I Den Magiske Madkasse undersøger børnene mad ved hjælp af deres sanseoplevelser for at udvide deres smagsnuancer og dermed de variationer af mad, de har lyst til at få med i deres madpakker. 
Fra 5-års alderen vokser nysgerrigheden for ny mad - og madmod er særligt baseret på sanserne¹.

Synssansen

Før vi spiser noget, bruger vi synet til at vurdere det. Madens visuelle udseende skaber de første forventninger hos børnene. Farver spiller en stor rolle og understøtter børnenes kognitive arbejde med at kategorisere maden i systemer. Synssansen spiller en stor rolle - og det er baseret på denne sans, at mange børn er bedst i stand til at beskrive deres madoplevelser.

Smagssansen

Førskolebørn begynder i høj grad at vælge og fravælge mad baseret på deres smag. Smag tillæres dog gennem hele livet. Når vi putter maden i munden, bruges mundfølelsen og smagsløgene. Vi har ca. 5000 smagsløg på tungen, som vi bruger til at opfange smagen af det, vi spiser. Eksponering af forskellige smage er vigtig i forhold til at acceptere nye madvarer. Børn skal ofte eksponeres mange gange over for nye fødevarer, før de får modet til at smage og accepterer ny mad.

Lugtesansen

Lugtesansen kobles med en begyndende social forståelse. I skolen bliver det vigtigt for mange børn, at de ikke har en madpakke med, der lugter - for det bemærker de andre børn. 5-7-årige børn er i stand til at koble duft og udseende i deres vurdering af mad, hvis farven er genkendelig (f.eks. jordbær). Mennesket kan registrere ca. 1 billion forskellige lugte i næsen. Når vi tygger vores mad, frigives madens lugtstoffer og går op gennem næsen, hvor lugtecellerne registrerer lugtene. Når vi spiser, bruger vi lugtesansen til at bedømme madens smag. Madens lugt kan give os lyst til at smage på maden - eller det modsatte. 

Høresansen

Hørelsen aktiveres, hvis noget knaser eller larmer: Knasende og sprød mad påvirker børnenes til- eller fravalg af madvarer. Nogle børn oplever smaskelyde meget generende i forhold til deres oplevelse af måltidet.

Føle/berøringssansen

Føle/berøringssansen er af stor betydning for førskolebørn. De bruger hænder og mund som en stor del af deres sanseindtryk. 5-7-årige er i stand at føle forskellige teksturer i munden på samme måde som en voksen, men de har brug for en gentagen eksponering. Forskning viser, at tidlig eksponering og hyppige gentagelser af oplevelser med især forskellige teksturer har betydning for accepten af tekstur i mad. Det kan minimere afvisninger af maden². For de 5-7-årige er berøring af mad med fingrene eller i munden vigtigt for accept af ny mad. Børnenes udvikling er afhængig af madoplevelser med forskellige teksturer.

Børn og voksne vælger mad ud fra forskellige kriterier. Voksnes valg kan bunde i overvejelser om sundhed og praktiske hensyn. Børn ønsker
som udgangspunkt at spise mad, de kender godt og kan lide smagen af24 25. Men børn er også nysgerrige. Derfor pirrer materialet til børnene
nysgerrighed for at få dem til at smage på nye madvarer.

Det er en god ide at tale med børnene om:

• at smagspræferencer forandrer sig. Alle smagsdimensionerne udvikler sig med årene - man lærer hele tiden at kunne lide nye ting, ligesom man lærer mange andre ting gennem livet.

• smagsdimensionerne. Vi kan som voksne lære meget af at se tingene fra børnenes perspektiv og spørge nysgerrigt ind til, hvordan de oplever smag, mad og måltider. Når vi tager børnene alvorligt, motiveres de til at ville mere - og udvikler dermed mere madmod samt mod til at bruge deres smag til at træffe madvalg med.

Den Magiske Madkasse understøtter smagskompetence og troen på, at det er sejt at have egne meninger. Det udvikler også børnenes sociale
forståelse for andre børns meninger.

Kilder: 

1. Birch (1999)
2. Schwartz et al. (2011), Lukasewycz & Mennella (2012)