Superkræfter, fantasi og mad i Børnehaven

Remoulademadder og tid til at øve sig

Carina Ardal Evers er pædagogisk leder i Børnehuset Klatretræet, som arbejder målrettet med kosten og måltidet. Personalet har i fællesskab arbejdet sig frem til en vision for måltidet, og i det pædagogiske arbejde med børnene har de brugt Den Magiske Madkasse for at sætte fokus på mad og måltider på en legende måde.

Carina Ardal Evers er pædagogisk leder i Børnehuset Klatretræet. 

Personalet startede det målrettede arbejde efter en spændende debat på et personalemøde om, hvad man gør, når børnene ikke vil smage på maden. Personalet havde derefter en fordybelsesperiode, hvor de gik i dybden med dette på nogle pædagogiske formiddage og aftener. ”Det var meget spændende, hvordan det blev tydeligt for os, at maden faktisk ikke var så meget i fokus i forhold til, at vi ønsker en hyggelig madsituation, hvor man kan kommunikere sammen – og så skal det være sjovt. Disse ting skulle gerne gøre, at børnene derved kommer til at spise en masse forskellige ting”, fortæller Carina.

Personalet brugte fordybelsesperioden på at dykke ned i empirien omkring dette område. Carina fortæller, at de blev vældig fascinerede af en graf omkring madneofobi, som tydeligt viser, hvad personalet i Børnehuset Klatretræet er udfordret på, da det er i 2-5-årsalderen, vi er mest angst for nye ting – og altså også ukendt mad.

Med alle disse ting in mente gik personalet i gang med at arbejde med en vision for mad og måltider i Børnehuset Klatretræet. ”Vi arbejder bl.a. med at slippe styringen og lade børnene få egne praktiske erfaringer med sammensætninger af madvarer og smage. Det betyder f.eks., at hvis et barn vil have en remoulademad, er det helt i orden. Personalet presser ikke børnene til at smage på noget eller spise noget bestemt - men de forsøger i stedet at skabe en hyggelig stemning omkring bordet og lade børnene eksperimentere for at fremme deres naturlige læreproces og nysgerrighed. Det betyder også, at børnene f.eks. ikke nødvendigvis skal spise med en gaffel – hvis de er mere trygge ved at bruge fingrene, er det ok”, fortæller Carina.

“Det kan være svært at ændre vores måder at mødes over måltidet på, da vi alle har noget med os i rygsækken”, fortæller Carina. ”Det er ikke noget, man ændrer fra den ene dag til den anden. Men personalet øver sig – og vi har også en aftale om, at det er helt i orden at falde i. For det gør vi alle sammen”, konkluderer hun.

Den Magiske Madkasse – teori og praksis

”Ét er at have læst en masse teori – noget andet er faktisk at gøre det. Her har Den Magiske Madkasse hjulpet os med at binde det praktiske op på vores teori”, siger Carina. ”Man kan godt blive lidt overvældet, når man åbner kassen, fordi der er rigtig mange ting. Men det skal man ikke blive – man kan bruge hæfterne som opslagsværker. Mange af de ting, der beskrives omkring det teoretiske bagland, er noget, vi som pædagoger allerede ved. Men materialet hjælper til lynhurtigt at skabe sammenhæng mellem praksis og teorien, og derfor er hæfterne en rigtig god hjælpende hånd”, fortæller Carina.

Carina fremhæver, at børnene er fuldstændig vilde med de fire Supergnaskere - de identificerer sig med dem og taler meget om, hvilke superkræfter de selv har. ”De historier, som legene starter med, er super gode – børnene er meget optagede af historierne og Supergnaskerne, og vi kan se, at de tager historierne med ud i deres lege”, fortæller Carina.

”Når vi leger tingene ind, som vi gør gennem legene i Den Magiske Madkasse, så skaber børnene faktisk selv udviklingen med dem selv. Og det er jo egentlig det, vi gerne vil, for det skaber selvstændighed”, fortæller Carina. Hun fremhæver, at det er godt, at der er mange lege, hvor børnene er aktive. ”Der er f.eks. Madkassebanko, som vi har taget med ud på legepladsen, for i legen er børnene jo fysisk aktive. Så jeg tænker, at det barn, som måske har svært ved at sidde stille, får en helt masse læring ud af det her”, siger hun.

Carina fortæller, at de ved hjælp af Supergnaskerne taler meget om maden, når de spiser: ”Børnene siger f.eks. at noget er sødt, det knaser, osv. Så børnene lærer at sætte ord på deres smagsoplevelser, og de laver mange sjove smagssammensætninger, fordi de får lov. Så de prøver sig frem og eksperimenterer”, fortæller hun. Carina tilføjer, at: ”Vi kan også se, at jo mere vi taler om maden, jo mere får børnene lyst til at smage det. Vi opdagede også, at jo mere vi udforskede maden – f.eks. ved at pille kikærter fra hinanden – og jo mere løse rammer, vi havde omkring måltidet, jo længere sad vi faktisk ved bordet. Og mange af børnene sammenlignede sig med Chili (som står for madmod, red.), fordi de også turde smage på maden.”