Amazonas

Der findes intet mindre end 30.000 forskellige fisk. Blandt dem er de kæmpestore hajer og de små guppyer. Fælles for dem alle er, at de har et skelet, og at de ånder med gæller.

De fleste fisk er benfisk. Det er tun, torsk, rødspætter og den slags. De har et hårdt skelet og mange af dem har en blære inde i kroppen, der hjælper dem med at flyde. Næsten alle fisk har også en ekstra sans. Den hedder sidelinjesansen. Med den kan fiskene mærke andre dyrs bevægelser i vandet. Selv hvis det er helt mørkt, kan de ”se” med skindet.

Hajer og rokker er bruskfisk. Deres skelet er af brusk ligesom dine ører er. I stedet for en blære i kroppen må de flyde med en meget stor lever. Den er fyldt med fedt og olie, og det flyder i vand. Bruskfisk har tit sidelinjesans, men de har en ekstra oveni. Det er den elektriske sans. Med den kan de mærke den svage elektriske strøm, som alt levende laver. Man kan faktisk sige, at en haj har syv sanser. Mennesker har fem.

Fiskene i Amazonas kan være lige så smukke og farverige som koralrevet. Der er fisk i alle størrelser. Nogle er så små, at de kan gemme sig i dit næsebor andre er flere meter lange. Nogle jager med skarpe tænder, andre med elektrisk strøm. Amazonas er et fiske-paradis.

Alle fugle lægger æg og er ensvarme. Det betyder, at de altid har samme temperatur. Det er også derfor, at fugle har fjer. Det hjælper med at holde varmen. De fleste fugle har fjer, der hjælper med at flyve, men ikke alle. Pingviner og strudse kan for eksempel ikke flyve.

Fugles knogler er meget lette, men de er samtidig meget stærke.

Regnskoven er så proppet med fugle, at der aldrig er stille. Nat og dag synger de og skriger og tuder. Nogle har mange farver som papegøjerne. Andre ligner fuldstændig grene og blade. Regnskoven i Amazonas er et af de bedste steder i verden til fugle.

Insekter har ingen knogler i kroppen. Deres skelet er en hård skal udenpå. Hver gang de skal vokse, må de kravle ud af deres eget skind. Under det gamle skind har de lavet et nyt og blødt skind. Det puster de op, så de har noget at vokse i. De er bygget af en masse led og har seks ben. Edderkopper har otte ben og er ikke insekter. Insekter ånder ikke med lunger, men har en masse huller i skallen, som åbner som rør ind i kroppen. På land er der ni gange så mange insekter som alle andre dyr til sammen.

Ingen steder på hele jordkloden finder du flere insekter end i regnskoven. De fleste er sikkert ikke engang blevet opdaget endnu eller har fået et navn. På hver eneste plante og under hver eneste rådne gren kribler det med insekter.

Krybdyr kan ligesom padder ikke selv holde varmen. Når det er koldt, bliver hele deres krop kold. Når det er varmt, kan de ikke svede. Så må de ind i skyggen. På en kold dag vil de meget gerne finde en plet i solen. De har alle sammen æg med æggeskal, men nogle af dem lægger ikke æggene. De beholder dem inde i maven til de klækker. Bagefter føder de ungerne.

Krybdyr som slanger og firben er der mange af i Amazonas. Nogle er giftige og nogle bliver kæmpestore. Verdens tungeste slange anakondaen finder du her, men der er også krokodiller, øgler og skildpadder.

Padderne er tudser, frøer og salamandre. Deres hud er tynd, og de kan ikke selv holde kropsvarmen. De fleste skal leve tæt på vand eller i fugtige områder, og deres æg skal altid have vand. Men nogle padder har så fugtig hud på ryggen, at æggene kan holde sig våde der. Voksne padder ånder med lunger, men som børn har de fleste gæller. Men mange padder kan også ånde med huden. De kan faktisk også drikke med maveskindet, bare de sidder et vådt sted.

Hvis du vil se padder som frøer og tudser, skal du tage til Amazonas regnskov. Fordi der altid er fugtigt, kan de leve overalt. Nogle af dem lever hele deres liv i en enkelt blomst, andre klatrer i træer og nogle kan endda folde ribbenene ud og svæve gennem luften.

Ligesom fugle har næsten alle pattedyr den samme temperatur i kroppen hele tiden. Dovendyret er dog en undtagelse. Den er så doven, at den ikke engang orker at holde varmen. De fleste har pels, men nøgenrotten og hvalerne har næsten ingen hår. De fleste pattedyr føder deres unger. En ting har de alle til fælles: de laver alle sammen mælk til deres unger. Det er derfor de hedder pattedyr.

Der er ikke så mange store pattedyr i Amazonas. De fleste er små aber og mus. Men man kan godt være heldig og møde større dyr som jaguar eller tapir.