Tilbage til Amazonas
Edutainmenthuset.Core.DocumentTypes.Media.Image

Blåstrubet ara 

Længde: 85 cm

Vægt: 900-1100 g

Levetid: Op til 50 år!

Føde: Palmefrugter

Levested: Amazonas

Hvorfor er den truet?: Rigtig mange blåstrubet ara er blevet fanget og solgt som kæledyr. Og så får den færre og færre levesteder, fordi de omdannes til landbrug.

Hvor mange er der?: 50-249

Der findes mindst 17 forskellige slags ara’er, og den blåstrubede ara er en af dem. Faktisk troede man, at den blåstrubede ara var uddød, men for næsten 30 år siden fandt man den igen.

Selvom den blåstrubede ara er meget truet, og der ikke er særlig mange tilbage af dem, er der mange, der arbejder på at hjælpe dem. Mange private kvægbønder hjælper med at plante træer og sætter redekasser op, som araerne kan bo i. Førhen brugte de lokale indianere fuglens smukke blå fjer som pynt på deres hovedbeklædning. I dag forsøger man at bruge kunstige fjer i stedet.

Har du tænkt på, at når en papegøje, f.eks. en ara, spiser, så bruger den faktisk fødderne til at holde maden? Den har jo ingen hænder, for de er blevet til vinger. Forestil dig, at du skulle spise rugbrødsmadder ved at holde dem med træerne!

Flere dyr i Amazonas

Se dyr fra Savannen, Arktis og Danmark

BG Savanne

Savanne

Savannen er græs, græs og mere græs. Blandt det står enkelte ensomme træer. Det meste af året er der meget tørt, men når regntiden kommer, bliver der grønt.

Gå til Savannen
BG Arktis

Arktis

Arktis er det kolde område omkring Nordpolen. Det meste er hav dækket af is. Men der er også land. Grønland er en del af Arktis.

Gå til Arktis
Danmark Thumbnail

Danmark

Danmark er et landbrugsland med massevis af marker. Her er der ikke mange muligheder for vilde dyr, men vi har  heldigvis stadig en hel del skove, åer, søer og vandløb, for ikke at tale om havet. De steder kan man finde meget spændende liv.

Gå til Danmark