Tilbage til Amazonas
Kæmpetukan

Kæmpetukan 

FUGL

Længde: ca. 60 cm
Vægt: ca. 800 g
Levetid: 18 - 20 år
Føde: Små dyr, insekter, firben og frugter  
Levested: Amazonas

Kæmpetukanen er den største af alle tukaner, og dens store orange næb kan blive 19 cm langt. Det er det samme som en iPad mini. Selv om det er stort, så vejer det ikke særlig meget, da det er lavet af det samme som vores negle. Der er også en masse små huller i næbbet, som gør det let.

Har tukanen det for varmt, lader den mere blod komme til næbbet. På den måde kan den komme af med varme - det er derfor næbbet er så stort. Men næbbet bliver også hurtigt koldt, når det bliver køligt i junglen om natten. Derfor gemmer den sit næb under vingerne, så den kan holde varmen, mens den sover.

Vidste du, at kæmpetukanen faktisk er ret dårlig til at flyve? Derfor hopper den mest bare fra træ til træ eller basker voldsomt med vingerne for bagefter at dale ned til et nyt træ.

Flere dyr i Amazonas

Se dyr fra Savannen, Arktis og Danmark

BG Savanne

Savanne

Savannen er græs, græs og mere græs. Blandt det står enkelte ensomme træer. Det meste af året er der meget tørt, men når regntiden kommer, bliver der grønt.

Gå til Savannen
BG Arktis

Arktis

Arktis er det kolde område omkring Nordpolen. Det meste er hav dækket af is. Men der er også land. Grønland er en del af Arktis.

Gå til Arktis
Danmark Thumbnail

Danmark

Danmark er et landbrugsland med massevis af marker. Her er der ikke mange muligheder for vilde dyr, men vi har  heldigvis stadig en hel del skove, åer, søer og vandløb, for ikke at tale om havet. De steder kan man finde meget spændende liv.

Gå til Danmark