Danmark

Insekter har ingen knogler i kroppen. Deres skelet er en hård skal udenpå. Hver gang de skal vokse må de kravle ud af deres eget skind. Under det gamle skind har de lavet et nyt og blødt skind. Det puster de op, så de har noget at vokse i. De er bygget af en masse led og har seks ben. Edderkopper har otte ben og er ikke insekter. Insekter ånder ikke med lunger, men har en masse huller i skallen som åbner som rør ind i kroppen. På land er der ni gange så mange insekter som alle andre dyr til sammen.

I Danmark er der fundet  ca. 18.000 forskellige insektarter, heraf omkring 2500 sommerfuglearter. 

Ligesom fugle har næsten alle pattedyr den samme temperatur i kroppen hele tiden. Dovendyret er dog en undtagelse. Den er så doven, at den ikke engang orker at holde varmen. De fleste har pels, men nøgenrotten og hvalerne har næsten ingen hår. De fleste pattedyr føder deres unger. En ting har de alle til fælles: de laver alle sammen mælk til deres unger. Det er derfor de hedder pattedyr.

I Danmark findes der 54 forskellige arter af pattedyr, der yngler og lever i naturen. Men rigtig mange af vores pattedyr bor hjemme hos os eller på en bondegård. Hunde, katte, kaniner, heste, grise, køer og får. Og så selvfølgelig mus, selvom de ikke altid er lige velkomne. 

Alle fugle lægger æg og er ensvarme. Det betyder, at de altid har samme temperatur. Der er også derfor fugle har fjer. Det hjælper med at holde varmen. De fleste fugle har fjer, der hjælper med at flyve, men ikke alle. Pingviner og strudse kan for eksempel ikke flyve.

Fugles knogler er meget lette, men de er samtidig meget stærke.

I Danmark er vores nationalfugl knopsvanen, men det vrimler også med alle mulige slags fugle i vores haver, parker og skove.  Om sommeren er især svalerne populære, da de kan fortælle os, hvordan vejret bliver. Når de flyver højt bliver det solskin og når de flyver lavt bliver det regn. 

Padderne er tudser, frøer og salamandre. Deres hud er tynd og de kan ikke selv holde kropsvarmen. De fleste skal leve tæt på vand eller i fugtige områder og deres æg skal altid have vand. Men nogle padder har så fugtig hud på ryggen at æggene kan holde sig våde der. Voksne padder ånder med lunger, men som børn har de fleste gæller. Men mange padder kan også ånde med huden. De kan faktisk også drikke med maveskindet, bare de sidder et vådt sted.

I alle vores gode rene søer, kan man finde både frøer, salamandre og tudser.

Der findes intet mindre end 30.000 forskellige fisk i verden. Blandt dem er de kæmpestore hajer og de små guppyer. Fælles for dem alle er, at de har et skelet og at de ånder med gæller. I Danmark har vi ca. 250 forskellige arter.

De fleste fisk er benfisk. Det er tun, torsk, rødspætter og den slags. De har et hårdt skelet, og mange af dem har en blære inde i kroppen, der hjælper dem med at flyde. Næsten alle fisk har også en ekstra sans. Den hedder sidelinjesansen. Med den kan fiskene mærke andre dyrs bevægelser i vandet. Selv hvis det er helt mørkt kan de ”se” med skindet.

Hajer og rokker er bruskfisk. Deres skelet er af brusk, ligesom dine ører er. I stedet for en blære i kroppen må de flyde med en meget stor lever. Den er fyldt med fedt og olie, og det flyder i vand. Bruskfisk har tit sidelinjesans, men de har en ekstra oveni. Det er den elektriske sans. Med den kan de mærke den svage elektriske strøm, som alt levende laver. Man kan faktisk sige, at en haj har syv sanser. Mennesker har fem.

Selvom vi i Danmark er fuldkommen omkranset af hav, er vi ikke de helt store fiskespisere. Det er lidt synd, da vi har rigtig mange fine spisefisk, som f.eks. torsk, tunge, rødspætte, stenbider, hornfisk, sild, skrubbe, pighvarre og en hel række andre arter.

Krybdyr kan ligesom padder ikke selv holde varmen. Når det er koldt bliver hele deres krop kold. Når det er varmt, kan de ikke svede. Så må de ind i skyggen. På en kold dag vil de meget gerne finde en plet i solen. De har alle sammen æg med æggeskal, men nogle af dem lægger ikke æggene. De beholder dem inde i maven til de klækker. Bagefter føder de ungerne.

Vi har ikke nogen rigtig store krybdyr i Danmark, som fx varaner eller store slanger, men vi har dog både hugorme, snoge og firben. Man troede også på et tidspunkt, at den europæiske sumpskildpadde levede vildt her i landet, men ved hjælp af DNA-tests fandt man ud af, at de sumpskildpadder, der bliver fundet i Danmark, er udsatte kæledyr.