Tilbage til Danmark
Edutainmenthuset.Core.DocumentTypes.Media.Image

Hasselmus

Længde: 6-9 cm

Vægt: 15-35 g

Levetid: 3 år

Føde: Knopper, bladskud, pollen og nektar, bær, frugt, nødder og insekter.

Levested: Danmark

Hvorfor er den truet?: Tab af levesteder. Hasselmusen vil gerne bo i naturlig løvskov, men mange steder er der i stedet plantet nåletræsplantager.

Hvor mange er der  tilbage?: Ukendt, men der bliver færre og færre!

Hasselmusen er slet ikke en mus men det, man kalder en syvsover. Det er den eneste syvsover vi har i Danmark og et af de mest sjældne pattedyr, vi har. Syvsoveren hedder sådan, fordi den bruger hele vinteren i en dyb søvn - dvale. I oktober/november bygger den en lille rede af blade og bark under en sten eller en trærod. Her ruller den sig sammen til en lille kugle med halen over hovedet og sover vinteren væk og vågner først op igen, når det bliver forår. Det er smart at sove om vinteren, da der ikke er noget mad at finde for hasselmusen, og når man sover, sparer man også på energien. I stedet lever hasselmusen af det fedt, den har i kroppen, som den har opbygget gennem sommeren. Faktisk fordobler hasselmusen sin vægt hen over sommerhalvåret.

I modsætning til mange mus hader hasselmusen at være på jorden (undtagen når den sover vintersøvn). Den vil meget hellere kravle rundt i træer og buske, godt gemt væk fra rovdyr.

Flere dyr i Danmark

Se dyr fra Amazonas, Savannen og Arktis

BG Amazonas

Amazonas

Amazonas' regnskov ligger rundt omkring floden Amazonas. Den er verdens største flod og har tusindvis af mindre floder, der snor sig gennem junglen.

Gå til Amazonas
BG Savanne

Savanne

Savannen er græs, græs og mere græs. Blandt det står enkelte ensomme træer. Det meste af året er der meget tørt, men når regntiden kommer, bliver der grønt.

Gå til Savannen
BG Arktis

Arktis

Arktis er det kolde område omkring Nordpolen. Det meste er hav dækket af is. Men der er også land. Grønland er en del af Arktis.

Gå til Arktis