Kat
PATTEDYR
Længde: ca. 45 cm (uden hale)
Vægt: 3 - 7 kg
Levetid: 9 til 15 år
Føde: Kødædende, særligt små mus, rotter, fugle, mm.
Levested: Gården
Katten elsker at sove, så det gør den rigtig meget -12-16 timer i døgnet. Når den ikke sover, bruger den rigtig meget tid på at passe og pleje sin pels, knurhår, poter, osv.
Vidste du, at kattens tunge er ru ligesom løvens, så den bedre kan få kødet af knoglerne på dens bytte? Dens ru tunge er desuden god, når den plejer pelsen. Desværre sidder hår også fast i de bagudvendte pigge på tungen. Hårene kommer op som ulækre hårboller.
Har du tit undret dig over, hvad katten egentlig bruger sine knurhår til? Den bruger dem til at mærke rystelser i luften. Den kan mærke den mindste bevægelse omkring sig - selv i mørke. Derfor må man ikke klippe knurhårene af en kat, da den så bliver frygtelig forvirret.