Afrikansk vildhund
Længde: 75-130 cm
Vægt: 17-35 kg
Levetid: 6-10 år
Føde: Kød fra bl.a. små gazeller og ådsler
Levested: Afrika
Hvorfor er den truet?: Der er mange udfordringer for vildhunden. Der bliver færre og færre levesteder, og derfor kommer de også ofte tættere på mennesker, som kan finde på at skyde dem. Vildhunde kan også få sygdommen rabies. Og så skal de konkurrere med andre store rovdyr om mad og gode levesteder.
Hvor mange er der tilbage?: Cirka 4000-6000
Der er mange der tror, at den Afrikanske vildhund er en hyæne, men det er den slet ikke! Den Afrikanske Vildhund er en del af hundefamilien, ligesom fx ulven og ræven er. Hyænen hører ikke til hundefamilien, den har faktisk mere tilfælles med katten!
Den afrikanske vildhund er et rigtigt flokdyr og de samarbejder på jagter - nogen gange hele 20 hunde sammen! Faktisk er de afrikanske vildhunde de dyr, der oftest lykkes på deres jagter. Hvis en flok vildhunde går på jagt 10 gange, så vil de 8 af gangene have held med at fange noget. Hvis en flok løver gør det samme, så fanger de kun noget 3 af gangene.
Vildhunde, der er i flok sammen, er gode venner og passer godt på hinanden. Hvis nogen bliver syge eller skadede hjælper de hinanden og kommer f.eks. med mad til de skadede.
Flere dyr på Savannen
Se dyr fra Amazonas, Arktis og Danmark

Amazonas
Amazonas' regnskov ligger rundt omkring floden Amazonas. Den er verdens største flod og har tusindvis af mindre floder, der snor sig gennem junglen.
Gå til Amazonas
Arktis
Arktis er det kolde område omkring Nordpolen. Det meste er hav dækket af is. Men der er også land. Grønland er en del af Arktis.
Gå til Arktis
Danmark
Danmark er et landbrugsland med massevis af marker. Her er der ikke mange muligheder for vilde dyr, men vi har heldigvis stadig en hel del skove, åer, søer og vandløb, for ikke at tale om havet. De steder kan man finde meget spændende liv.
Gå til Danmark