Pandekageskildpadde
Længde: 17-18 cm
Vægt: 400-500 g
Levetid: 25 år i naturen, op til 35 år i fangenskab!
Føde: Græs og urter
Levested: Afrika
Hvorfor er den truet?: Pandekageskildpadden bliver fanget og solgt som kæledyr. Tab af levesteder er også et problem.
Hvor mange er der tilbage?: Ukendt! Man ved, de bliver færre og færre.
Hvorfor hedder det en pandekageskildpadde? Det er ikke fordi, den elsker pandekager. Til gengæld er den flad som en pandekage! I hvert fald i forhold til de fleste andre landskildpadder. Udover at den er meget flad, så er skjoldet faktisk også let og blødt. Derfor er pandekageskildpadden ikke lige så godt beskyttet af sit skjold, som mange andre. Til gengæld kan den noget andet, når den ikke har et stort, højt, tungt skjold at bære rundt på. Den er nemlig den HURTIGSTE af alle landskildpadderne.
Så når de andre landskildpadder bliver bange og gemmer sig i skjoldet, så løber pandekageskildpadden simpelthen bare væk.
Når man er lige så flad som pandekageskildpadden er, så er det nemt at gemme sig mellem smalle sprækker i f.eks. sten.