Til lærere og pædagoger
Undervisningsaktiviteten ”Lær om truede dyr” fra Mejeriernes Skolemælksordning er udviklet i samarbejde med blandt andet biolog Anders Kofoed og Aalborg Zoo. Materialet kan bruges som læringsværktøj i forbindelse med kompetencemål inden for naturfaglige fænomener, kreative og musikalske udtryksformer samt krop og bevægelse. Materialet er udviklet, så det kan forundre, fascinere og styrke klassens fællesskab.
Ved at tage børnene med på opdagelse i det iskolde Arktis, på Afrikas glohede savanne, i den eksotiske Amazonas regnskov eller i det hjemlige Danmark opnår børn viden om dyr fra den danske natur såvel som fra fjerne verdenshjørner.
Her på Edutainmenthuset.dk kan I finde sjov, faktuel viden om forskellige truede dyr fra Amazonas, Savannen, Arktis og Danmark. Aktiviteten kan også lære børnene at klassificere dyrene i grupperne; pattedyr, padder, insekter, fugle, krybdyr og fisk. Ligesom de vil opnå en forståelse for de områder hvor dyrene lever i.
I finder både videoer, pdf-materiale og meget mere her på edutainmenthuset.dk.
Overblik
Aktiviteten omfatter følgende materialer:
FYSISKE MATERIALER
OBS.: Det er desværre ikke længere muligt at bestille dyremiljøer og klistermærker. Vi har udsolgt.
ONLINE MATERIALER
- Fakta om næsten 100 dyr fra Amazonas, Arktis, Savannen og Danmark udarbejdet af biolog Anders Kofoed og Aalborg Zoo. Kan læses online eller downloades som PDF og printes. Find fakta HER.
- Film med Anders Kofoed, hvor han fortæller om udvalgte dyr. Find filmene HER.
- Læringsaktiviteter til at printe til klassen udarbejdet af Leg & Lektie. Find dem HER.
- Quizzer, som børnene kan svare på efter I har læst om dyrene. Find dem HER.
- Kreavideoer og guides udviklet af Kreativmedungerne.dk, hvor børnene kan lære at lave løver, elefanter og meget mere. Find dem HER.
- Fysiske aktiviteter udviklet af Legehjul.dk - find dem HER.
- Klassekonkurrence - læs mere og deltag HER
Rigtig god fornøjelse!