Tilbage til Rekorder
100M Loeb

100-METERLØB

VERDENS HURTIGSTE

100-meteren regnes for kongedisciplinen inden for atletikken. Den finale, alle venter på i spænding, når der er OL eller VM i atletik. Hvem er verdens hurtigste mand eller kvinde? I mange år var den magiske grænse at nå under ti sekunder på 100 meter. Den grænse blev brudt ved OL i 1968 af amerikanske Jim Hines og holdt i 15 år.

LILLE NATION, STORE TALENTER

Nu til dags er det den lille nation Jamaica med knap tre millioner indbyggere, der dominerer hos sprinterne. Både verdens hurtigste kvinde og verdens hurtigste mand er fra Jamaica: Shelly-Ann Fraser-Pryce og Usain Bolt. Atletik er en meget vigtig ting i skolerne i Jamaica, og ligesom man andre steder i verden spiller fodbold overalt på gader og strande, arrangerer børnene hele tiden kapløb og drømmer om at blive klodens hurtigste mand eller kvinde.

ET SEKUND TAGER 900 ÅR

En amerikansk forsker har regnet sig frem til, at mennesket om 900 år vil kunne komme under 9 sekunder på 100 meter. Ingen danskere har nogensinde løbet 100 meter under 10 sekunder.

 

Verdensrekorden i 100-meterløb for mænd er på 9,58 sekunder, sat af Usain Bolt i 2009.

Læs mere om andre rekorder